GRATIS FRAGT
ved køb over 999 DKK
FREMRAGENDE TRUSTPILOT
HURTIG LEVERING
1-3 hverdage

Hvidt hør sengetøj – 100% ren hør

995,00 kr.1.295,00 kr.

Hvidt hør sengetøj i 100 % ren hør i en lækker blød kvalitet. Hør sengetøjet er Øko-Tex certificeret. Praktisk lukning med skjult lynlås. Sengesættet består af en hovedpude samt en dyne i bredden 140 cm som fås i 200 cm eller 220 cm længde. Farvebeskrivelse: Let brækket hvid (Ikke klinisk).

OBS: Produkt udgår – Vi får ikke flere på lager.

Varenummer: VB93149 Kategorier: , ,

Hvidt sengetøj i 100 % ren hør

For dig der ønsker den absolut højeste kvalitet inden for luksus sengetøj: vores hvide sengetøj i 100 % ren hør er både rigtig behageligt at sove i, og flot at se på.

Vores hvide sengetøj i hør er produceret i EU og designet i Danmark – ligesom resten af vores sengetøj. Derudover er de også Øko-Tex certificerede, hvilket betyder, at du garanteres, at produktet ikke indeholder nogle sundheds- eller miljøskadelige stoffer.

Når du køber sengetøjet, så er det blevet “pre-washed”, hvilket betyder at det er ekstra lækkert og blødt mod huden. Pre-wash hjælper med at blødgøre stoffet og nedbryde pektin, som er en naturligt forekommende bestanddel i de rå hørfibre.

Sengesættet består af en hovedpude i målene 60×60 cm, samt en dyne, som måler 140 cm i bredden og kommer i to længder: 200 cm og 220 cm.

Dyne- og pudebetræk er forsynet med en praktisk lukning med skjult lynlås.

Det hvide sengetøj i hør er meget neutralt i sin udstråling. Derfor passer det rigtig godt ind i de fleste soveværelser. Derudover er det også let at kombinere med mange andre forskellige farver.

Hvorfor skal du vælge hør sengetøj?

  1. Hør sengetøj er et miljøvenligt og sundt valg
  2. Hør sengetøj er lækkert og blødt mod huden
  3. Hør sengetøj holder dig kølig om sommeren og varm om vinteren
  4. Hør sengetøj bliver blødere for hver vask
  5. Hør sengetøj er naturligt fugttransporterende

1# Hør sengetøj er et miljøvenligt og sundt valg

Der er ikke noget spildaffald i forbindelse med dyrkningen af hør, da stort set hele hørplanten kan anvendes i den videre produktion. Derudover kræves det ikke ved dyrkning af hør, at der tilføjes pesticider, herbicider eller andre sprøjtemidler. Derfor er hør en meget bæredygtig fiber at anvende til fremstilling af tekstil.

 

2# Hør sengetøj er blødt og lækkert mod huden

Hør har fået et fejlagtigt ry for at være et groft tekstil. Det gælder dog kun for de tekstiler, hvor man anvender grove korte hørfibre, f.eks. i hørduge. I sengelinned benyttes derimod lange hørfibre, som giver en helt anden blød og lækker følelse mod huden. For at få en ekstra blød oplevelse er vores hør sengetøj blevet forvasket, hvilket også bidrager til den bløde følelse af stoffet mod huden.

 

3# Hør sengetøj holder dig kølig om sommeren og varm om vinteren

Hørstof har effektive temperaturregulerende egenskaber, hvilket gør, at sengetøjet vil føles dejlig varmt om vinteren i kulden, og køligt og friskt om sommeren, i varmen. Det skyldes, at hørfibrene i sengetøjet er hule, så de derved kan fange luften, når det er koldt og medvirke til, at tekstilet forbliver åndbart, når det er varmt.

 

4# Hør sengetøj bliver blødere for hver vask

Du skal ikke være bange for, at hørstoffets kvalitet forringes efter en tur i vaskemaskinen. I modsætning til mange andre tekstiler, så har sengetøj i hør en meget lang levetid og bliver faktisk kun endnu blødere efter hver vask. Kvaliteten holder efter mange ture i vaskemaskinen, og sengetøjet vil derfor stadig føles friskt og nyt efter lang tid.

 

5# Hør sengetøj er naturligt fugttransporterende

Hørstof kan absorbere op til 20 % af sin vægt i vand uden at føles vådt. Hvis du har en tendens til nattesved, kan sengetøj i hør hjælpe til at din hud forbliver tør og føles behagelig hele natten lang.

 

Hvad er Øko-Tex?

Alle vores sengetøj i hør er Øko-Tex certificerede. Det betyder, at du har en garanti for, at det produkt du køber er frit for miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Produkt-mærkatens fulde navn er “STANDARD 100 by OEKO-TEX®” og har tilnavnet “Tiltro til tekstiler”.

Organisationen som står bag produkt-mærkaten er den internationale OEKO-TEX®-forening, som er en frivillig mærkningsordning, bestående af 18 testinstitutter i Europa og Japan med repræsentation i 60 lande.

Du kan læse mere om organisationen ved at klikke her.

Den officielle internationale stavemåde for mærkningen er “Oeko-Tex”, men i Danmark omtales den “Øko-Tex”.

 

Hvordan vaskes sengetøjet?

Sengetøjet i hør kan vaskes i en vaskemaskine på op til 40 grader med skånsom centrifugering. For høj varme kan nemlig medføre at sengetøjet skrumper, og centrifugering på for høje omdrejninger kan svække hørtrådene i stoffet. Benyt et mildt og neutralt vaskepulver uden blegemiddel. Kraftigt vaskepulver kan nemlig forårsage stivhed i sengetøjet.

Hørtekstiler tørrer hurtigt efter vask. Derfor kan du med fordel lade sengetøjet tørre på en snor i et rum med moderat lys, uden at der kommer direkte sollys på det. Det frarådes at tørre hør sengetøj i en tørretumbler.

VægtN/A
StørrelseN/A
Mål

140×200 cm, 140×220 cm

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Hvidt hør sengetøj – 100% ren hør”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fri fragt ved køb over 999 DKK

Når du som kunde ligger en stor ordre på over 999 DKK vil vi gerne give lidt igen. Derfor betaler vi selv for fragten.

Hurtig levering 1-3 hverdage

Vi ønsker at du skal modtage dine vare hurtigst muligt. Vi bestræber os derfor efter at afsende din bestilling samme dag som vi modtager den.