fbpx

Om Villa Boheme

Læs om Villa Bohemes historie – fra dets etablering i 2007 og frem til i dag.

Historien bag

I 2007 blev Villa Boheme grundlagt – en webshop, hvor man kunne købe interieur, brugskunst og gaveartikler i naturlig rå og romantisk stil. Her kunne man finde varer, der var nøje udvalgt fra forskellige leverandører. Et varesortiment som gav personlighed og kant til indretningen, samt stemning og atmosfære i hjemmet. I 2010 blev Villa Boheme udvidet med en fysisk butik på Mølcks Passage i Allerød, hvor der var mulighed for at opleve Villa Bohemes stemningsfulde univers. Det blev til seks gode år i Allerød, men når man er en lille specialbutik i en mindre provinsby, er det ikke nogen nem opgave at opnå den ønskede vækst. I 2016 blev det derfor besluttet udelukkende at fortsætte med webshoppen, med fokus på de populære hørduge, som siden webshoppens opstart i 2007 har været en efterspurgt vare. 

I midten af 2021 gennemgik Villa Boheme et generationsskifte, og vi har startet webshoppen op igen. Vi vil bestræbe os på at sammensætte et ligeså inspirerende og stemningsfuldt udvalg af varer fra specielt håndplukkede leverandører i Danmark. Vi har selv opbygget en splinterny og moderne webshop helt fra bunden, men vi tilbyder stadig mange af de samme velkendte produkter som dengang Villa Boheme startede op i 2007. Vi vil tilbyde et spændende udvalg af kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser.
Varesortimentet er bygget op omkring de populære hørduge, som du altid har kunnet finde i Villa Boheme. Herfra vil vi langsomt udvide med andre spændende varegrupper. Det er vigtigt for os, at vores kunder bliver glade for deres køb og får lyst til at vende tilbage en anden gang.

Borddækning med bordløber

Om os

Villa Boheme drives af Oliver Kronholm Thomsen og Nicolai Kronholm Thomsen. Vi er ansvarlige for alt lige fra indkøb af webshoppens varer til indpakning og ordrebehandling. Med webshoppen håber vi på at genoplive det, som mange kunder har fundet interessant ved Villa Boheme. Vi er vokset op med, at stemningsfuld indretning og atmosfære har stor betydning for vores velbefindende i en til tider meget stresset hverdag. Med webshoppen ønsker vi at skabe et inspirerende univers, som kan være med til at gøre din bolig til et hyggeligt hjem.

Kontaktinformation

Send en besked

Kontakt os og få svar